Business i Faaborg Midtfyn: Fremgang i erhvervsklimaet og national anerkendelse af Faaborg

AfNyheder om business

September 2026 bød på flere dokumenterede erhvervsrelaterede begivenheder i Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunen rykkede frem i Dansk Industris undersøgelse af det lokale erhvervsklima, Faaborg blev hædret med Byplanprisen 2026, og kommunalbestyrelsen behandlede blandt andet den videre lokale udvikling. Samtidig viste registrerede virksomhedsdata en positiv nettotilgang af virksomheder i kommunen i måneden.

Kort overblik

Den mest markante erhvervsnyhed i september var resultatet af Dansk Industris Lokal Erhvervsvenlighedsundersøgelse. Faaborg Midtfyn Kommune blev placeret som nummer 34 blandt landets kommuner, hvilket var to pladser bedre end året før. På Fyn svarede placeringen til en andenplads efter Assens Kommune, og resultatet gav kommunen en tydelig position i den regionale konkurrence om at skabe gode rammer for virksomheder.

Undersøgelsen viste også, at Faaborg Midtfyn Kommune stod særligt stærkt i kategorien overordnet erhvervsvenlighed og dialog. Her blev kommunen placeret som nummer 15 blandt de 91 kommuner, der indgik i kategorien. For lokale virksomheder var betydningen især knyttet til vurderingen af samarbejdet med kommunen og den oplevede adgang til dialog om virksomhedernes rammevilkår.

September omfattede desuden en national anerkendelse af Faaborgs byudvikling. Faaborg Midtfyn Kommune modtog Byplanprisen 2026 for udviklingen af Faaborg. Prisen placerede kommunens arbejde med byens fysiske udvikling på den nationale dagsorden og havde relevans for handel, turisme, investeringer og anvendelsen af bymidten.

Virksomhedsdata viste samtidig, at 35 virksomheder blev registreret som tilflyttet kommunen i september, mens 20 blev registreret som fraflyttet. Det gav en nettotilgang på 15 virksomheder. Opgørelsen var baseret på ændringer i registreret kommune og dokumenterede ikke i sig selv, hvor mange arbejdspladser eller investeringer der fulgte med flytningerne.

Erhvervsklimaet rykkede frem

Dansk Industris offentliggørelse den 2. september gav Faaborg Midtfyn Kommune en samlet placering som nummer 34 i den nationale undersøgelse. Kommunen forbedrede dermed sin placering med to pladser. Resultatet var baseret på virksomhedernes vurderinger af kommunens erhvervsforhold og gav et aktuelt billede af, hvordan lokale virksomheder vurderede kontakten til og rammerne fra den kommunale myndighed.

Den høje placering i kategorien overordnet erhvervsvenlighed og dialog var central. Faaborg Midtfyn Kommune blev placeret som nummer 15 blandt 91 kommuner på dette område. Det pegede ikke på én bestemt virksomhed eller branche, men på virksomhedernes samlede vurdering af kommunens dialog og erhvervsrettede samarbejde. For erhvervslivet var det især vigtigt, fordi dialogen påvirkede mulighederne for at få afklaret sager om eksempelvis myndighedskontakt, planlægning og lokale rammevilkår.

Faaborg-Midtfyn Erhvervsråd fremhævede i sin omtale, at kommunen var rykket to pladser frem, og at virksomhederne anerkendte samarbejdet. Erhvervsrådets rolle var dermed også synlig i september, fordi rådet fungerede som forbindelsesled mellem virksomheder og kommune. Den lokale betydning lå i, at virksomhedernes vurderinger blev omsat til en offentlig samtale om, hvor kommunen havde forbedret sig, og hvor der fortsat var behov for opfølgning.

Placeringen som Fyns næstbedste erhvervskommune gav samtidig et regionalt sammenligningsgrundlag. Assens Kommune lå foran Faaborg Midtfyn Kommune, mens resultatet placerede kommunen foran øvrige fynske kommuner i opgørelsen. En rangliste kunne ikke stå alene som mål for erhvervslivets faktiske resultater, men den gav virksomheder, politikere og erhvervsorganisationer et konkret pejlemærke for den lokale myndighedsbetjening.

Faaborg fik national byplanpris

Faaborg Midtfyn Kommune blev i september tildelt Byplanprisen 2026 for udviklingen af Faaborg. Anerkendelsen vedrørte kommunens arbejde med byen og ikke en enkelt privat investering. For det lokale erhvervsliv var prisen relevant, fordi byudvikling havde direkte sammenhæng med bymidtens anvendelse, besøgsøkonomi, handelsliv og kommunens evne til at skabe attraktive rammer for borgere, gæster og virksomheder.

Faaborg var den sydlige erhvervsmæssige tyngde i kommunen, hvor handel og turisme havde en central rolle. Byplanprisen satte derfor fokus på en del af erhvervsstrukturen, som adskilte sig fra industriområderne omkring Ringe og de øvrige produktionsmiljøer i kommunen. Den nationale anerkendelse gjorde udviklingen af Faaborg synlig som et spørgsmål om både fysisk planlægning og lokale erhvervsvilkår.

Prisen havde også betydning for kommunens videre arbejde med at fortælle om Faaborg som by. En byudviklingsindsats påvirkede ikke automatisk omsætning eller beskæftigelse, men den kunne danne ramme for aktiviteter i bymidten, ophold, turisme og investeringer i bygninger og service. De dokumenterede oplysninger fra september fastslog først og fremmest, at kommunen modtog prisen for udviklingen af Faaborg; de gav ikke grundlag for at opgøre en konkret økonomisk effekt i måneden.

For virksomhederne i Faaborg var anerkendelsen derfor især et signal om, at byens udvikling blev vurderet nationalt. Det kunne bruges i kommunikation om byen over for besøgende, potentielle tilflyttere og investorer, men prisen ændrede ikke i sig selv virksomhedernes driftsvilkår. Den lokale værdi lå i koblingen mellem planlægning, byliv og de erhverv, der var afhængige af, at Faaborg fortsat fungerede som handels- og turistby.

Virksomhedsbevægelser i september

En opgørelse over registrerede virksomheder viste 35 tilflytninger til Faaborg Midtfyn Kommune i september og 20 fraflytninger. Nettotilgangen var dermed 15 virksomheder. Tallene beskrev ændringer i virksomhedernes registrerede kommune og kunne derfor ikke sidestilles med etablering af nye arbejdspladser, åbning af produktionssteder eller faktiske investeringer i kommunen.

Opgørelsen havde alligevel lokal relevans, fordi den viste en større tilgang end afgang i den registrerede virksomhedsbestand i måneden. For kommunen og erhvervsorganisationerne var tallene et aktuelt supplement til de mere kvalitative vurderinger fra DI-undersøgelsen. Hvor erhvervsklimaundersøgelsen beskrev virksomhedernes oplevelse af kommunen, beskrev virksomhedsregistreringerne en konkret bevægelse i CVR-data.

Dataene viste også, hvorfor virksomhedsstatistik skulle læses med forsigtighed. Et skift af registreret kommune var ikke nødvendigvis det samme som en fysisk flytning af aktiviteter eller arbejdspladser. En virksomhed kunne have ændret adresse uden at flytte hele sin drift, og oplysningerne indeholdt ikke en samlet opgørelse af beskæftigelseseffekten. Nettotilgangen kunne derfor ikke bruges som mål for september måneds jobskabelse.

Den registrerede tilgang indgik i en bredere geografisk struktur. Faaborg Midtfyn Kommune rummede både handels- og turistprægede erhverv omkring Faaborg og industri- og produktionsvirksomheder omkring Ringe samt i mindre byer. Virksomhedsbevægelserne fra september viste ikke, hvilke brancher der stod bag nettotilgangen, og de kunne derfor ikke alene forklare udviklingen i de enkelte lokale erhvervsmiljøer.

Kommunale beslutninger og erhvervsrammer

Kommunalbestyrelsen holdt møde den 9. september 2026. Kommunalbestyrelsens arbejde havde betydning for virksomhederne gennem beslutninger om kommunale serviceområder, planlægning, beskæftigelse og udvikling. De tilgængelige oplysninger dokumenterede mødet, men gav ikke grundlag for at fremstille alle punkter som erhvervspolitiske beslutninger. Den lokale erhvervsbetydning af september skulle derfor knyttes til de konkrete sager, der blev offentliggjort, frem for til mødet alene.

Kommunens erhvervskonsulenter havde samtidig et etableret tilbud om vejledning og sparring til iværksættere og virksomheder. Tilbuddet var rettet mod virksomheder, der havde spørgsmål om at drive virksomhed i kommunen, og indgik i den lokale erhvervsservice. For nye virksomheder kunne denne type adgang til vejledning være relevant i forbindelse med opstart, myndighedskontakt og afklaring af kommunale muligheder, men septembermaterialet indeholdt ikke en opgørelse over, hvor mange virksomheder der benyttede tilbuddet.

Faaborg Midtfyn Kommunes budget for 2026 indeholdt en investering på 5,5 mio. kr. i beskæftigelsesindsatsen. Formålet var at understøtte arbejdsmarkedsområdets muligheder for sikker drift i en overgangsfase. Beløbet var vedtaget tidligere end september og var derfor ikke en ny septemberbeslutning, men det var en relevant ramme for måneden, fordi beskæftigelsesindsatsen havde betydning for kontakten mellem ledige, virksomheder og kommunale tilbud.

Set fra virksomhedernes side var beskæftigelsesindsatsen vigtig, fordi lokale arbejdsgivere var afhængige af adgang til arbejdskraft og af, at kommunen kunne understøtte vejen fra ledighed til job. Budgetposten dokumenterede en kommunal prioritering, men ikke et bestemt antal nye job eller konkrete virksomhedsforløb i september. Den skulle derfor forstås som en økonomisk ramme for indsatsen og ikke som et resultatmål for måneden.

Erhvervsstruktur fra Faaborg til Ringe

September måneds erhvervsbillede skulle ses i lyset af kommunens geografiske og branchemæssige forskelle. Faaborg var præget af handel og turisme, mens Ringe havde en tydeligere industriel profil og lå tæt på motorvejsnettet. Flere større virksomheder lå desuden i kommunens mindre byer. Den spredte struktur betød, at kommunens erhvervspolitik skulle rumme både bymidtehandel, turisme, produktion, transport og virksomheder i landdistrikterne.

Byplanprisen knyttede september især til Faaborgs byudvikling, mens DI-resultatet omfattede hele kommunen. De to begivenheder belyste derfor forskellige dele af erhvervslivet. Prisen handlede om den fysiske udvikling af en konkret by, mens erhvervsundersøgelsen handlede om virksomhedernes samlede vurdering af kommunen. Tilsammen gav de et mere nuanceret billede end en enkelt rangliste eller en enkelt byudviklingspris kunne gøre.

Kommunens placering ved motorvejsnettet omkring Ringe havde betydning for virksomheder, der var afhængige af transport og adgang til regionale markeder. Omvendt var Faaborgs placering og bymiljø centralt for virksomheder, der levede af handel, oplevelser og besøgende. De forskellige lokale forudsætninger gjorde det nødvendigt at vurdere erhvervsudvikling på tværs af geografier og ikke kun gennem kommunens samlede placering.

September viste dermed både en positiv vurdering af kommunens erhvervsdialog og konkrete tegn på aktivitet i virksomhedsregistreringerne, men måneden gav ikke grundlag for at konkludere, at alle brancher havde udviklet sig ens. De tilgængelige kilder dokumenterede en fremgang i ranglisten, en national byplananerkendelse og en nettotilgang i registrerede virksomheder. De dokumenterede ikke en samlet opgørelse af omsætning, beskæftigelse eller investeringer for september.

Kilder

Lignende indlæg